Hvis din afdeling laver forbrugsregnskaber, vil du en gang om året modtage regnskab for varme, vand, el eller en kombination af disse.

Hvornår kommer regnskaberne?

Hvis du bor i Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab eller Tranemosegård, vil du modtage dit forbrugsregnskab i løbet af marts og maj måned. Hvis du bor i Bo-Vita, afhænger det af den konkrete afdeling. Hvis du er flyttet, skal du vente til årets regnskab bliver udarbejdet, før du modtager den sidste afregning.

Efterbetaling og tilbagebetaling

I løbet af året har du "sparet op" til den kommende betaling gennem en månedlig aconto-indbetaling for dit forbrug. Hvis din andel af udgiften er større end det samlede beløb, bliver du opkrævet forskellen via huslejen. Hvis du har indbetalt for meget, vil du modtage penge retur.

Ikke alle afdelinger har forbrugsregnskaber

I nogle afdelinger betaler hver beboer for vand og varme direkte til forsyningsselskabet. Her laves der ikke forbrugsregnskaber. Der er også afdelinger, hvor man betaler vand over huslejen, fordi afdelingen har fået dispensation fra at montere vandmålere i hver bolig.

 

Indsigelse over forbrugsregnskabet

Hvis du ikke er enig i opgørelsen over dit forbrug, kan du gøre indsigelse over dit forbrugsregnskab. Vi skal modtage din indsigelse senest seks uger efter, at du har modtaget dit forbrugsregnskab. Efter denne frist har du ikke længere mulighed for at få ændret regnskabet.

Når du laver din indsigelse, er det nødvendigt, at du oplyser præcis hvilke punkter i regnskabet, du er utilfreds med og ikke kan godkende. Ellers kan vi ikke behandle din indsigelse. 

Vi skal have oplyst hvilke måleraflæsninger eller tal, du gør indsigelse imod, eller hvor du har fundet en fejl. Du skal også begrunde, hvorfor du mener, at det ikke ser rigtigt ud. 
Det er ikke tilstrækkeligt at skrive, at regningen er for høj eller at resultatet ikke kan passe.

Læs mere om indsigelser over forbrugsregnskab

    Spørgsmål og svar om forbrugsregnskab

  • Kan jeg ændre mit acontobeløb?
  • Hvorfor skal jeg betale en ekstra regning?
  • Hvad sker der, hvis jeg har betalt for meget for forbrug?
  • Hvad sker der, hvis jeg skal betale ekstra for forbrug?
  • Hvordan laver jeg en indsigelse over mit forbrugsregnskab?
  • Hvornår får jeg penge tilbage?
  • Hvorfor ændres mit acontobeløb år for år?
  • Hvornår kommer næste forbrugsregnskab?