I afdelingen AB Syd er der hele 772 familieboliger fordelt på 500 gårdhavehuse og 272 rækkehuse.
De attraktive rækkehuse, der blev renoveret i 2015 og gårdhuse, der bliver renoveret frem mod 2019, er store og lyse med to, tre, fire og fem værelser, så området bærer præg af mange familier med børn og unge.
Der er grønne områder mellem husene og gode rammer for beboeraktiviteter.
Nærmeste nabo til AB Syd er Kongsholmsparken og store grønne områder, der er perfekte til både afslapning og motion.
AB Syd ligger også tæt på Albertslund Centrum med 70 butikker, biograf, koncertsted og S-togsstation.
Desuden er der både børnehave, skole og gymnasium inden for få minutter til fods.