Der er næsten ingen ende på antallet af aktiviteter i Hyldespjældet. Der er genbrugsgård, nyttehaver, tøjbyttebod, krea-aftener, hønsegårde og lammelaug, motionsklub og banko.
Dertil kommer en café med tilhørende beboerhus, hvor man hver tirsdag og torsdag kan spise lækker mad til lave priser.
Der er haver til alle familieboliger i Hyldespjældet. I tilknytning til flere af de små torve og pladser er der hønsegårde, et stort affaldssorterings- og genbrugsanlæg og små jordlodder, der lejes af beboerne til dyrkning af økologiske grøntsager.
Der er mange miljøprojekter i Hyldespjældet, som er med til at skabe stærke sociale netværk og styrke sammenholdet blandt beboerne.
Der er institution i afdelingen, og så er der ca. 500 meter til Herstedvester Skole, ligesom der er både busforbindelse og gode cykelstier til Albertslund Centrum og station.
Det er ikke tilladt at holde husdyr i de 1 rums supplementsrumsboliger type A2.