Det laver afdelingsbestyrelsen

Afdelingsbestyrelsen arbejder for at sikre afdelingens udvikling og støtte initiativer, der er til fællesskabets og boligernes bedste. Deres arbejde går ud på at:

  • Indkalde til afdelingsmøder og gennemføre mødets beslutninger
  • Føre tilsyn med daglig drift og sørge for ro og orden
  • Lave forslag til regnskaber og budget
  • Være bindeled mellem beboere og boligorganisation/administration
  • Støtte sociale arrangementer i afdelingen

Hvordan foregår bestyrelsesarbejde?

Bestyrelsen mødes typisk månedligt eller med et par måneders mellemrum. På møderne diskuterer de løbende spørgsmål om den generelle udvikling i afdelingen, pludseligt opståede behov eller andre sager, der berører drift, trivsel og dagligt liv i afdelingen.

Opgaver i løbet af året

Albertslund Boligselskab har udviklet et årshjul, der beskriver opgaverne for afdelingsbestyrelser.
Se årshjulet i her

Bestyrelsen er beboernes talerør

Udover at sørge for den interne kontakt i egen afdeling står bestyrelsen også for kontakten udadtil. Det er typisk kontakt til boligorganisationer, lokale samarbejdspartnere mfl. Her kan bestyrelsen være beboernes samlede stemme, og arbejde for, at beboernes fælles behov og ønsker bliver prioriteret.

Hvem sidder i bestyrelsen?

Bestyrelsen består af beboere og vælges af beboere. Der skal være mindst tre medlemmer i bestyrelsen, og alle afdelingens beboere er velkomne til at stille op. En bestyrelsesplads er din allerbedste mulighed for at påvirke og gavne det sted, du bor.
Har du lyst til at være med i bestyrelsen?

 

Separator icon