Fem råd til at få frivillige med

  1. Henvend dig direkte
    Vent ikke på, at folk kommer til dig. Prik dem på skulderen og fortæl dem, du gerne vil have dem med. En direkte opfordring eller invitation kan få folk til at føle sig velkomne. Giv dem eksempler på, hvordan de kan bidrage. Husk samtidig, at du ikke får flere frivillige af at presse dem til mere, end de har lyst til – tværtimod. 

  2. Vær altid på udkig 
    Hold øje med, hvem der deltager i aktiviteter og henvend jer til dem personligt. Husk at fortælle beboere om hvilke opgaver, I udfører, hvor der er brug for hjælp, og hvordan de kan gøre en forskel som frivillige. Se flere tips til kommunikation nederst på siden. 
     
  3. Gør det nemt at deltage
    Hvis du beskriver projektets steps og arbejdsopgaver, bliver det lettere for folk at se sig selv i det. Lav gerne beskrivelsen på skrift.  Hold gerne et velkomst/introduktionsmøde, hvor alle orienteres om opgaverne - og nye bydes velkommen.

  4. Accepter at folk er forskellige  
    Det er forskellige ting, der motiverer os. Mange motiveres af at udvikle deres kompetencer. Nogle motiveres af længerevarende opgaver med meget ansvar, imens andre mere har lyst til at deltage med få timer, som det passer ind i hverdagen. Sørg for forskellige typer af opgaver, så der er noget for alle.

  5. Anerkend de frivilliges indsats
    Et klap på skulderen er vigtigt, når man arbejder frivilligt. Når deres indsats bliver anerkendt, så er der større sandsynlighed for, at de melder sig en anden gang. Man kan for eksempel holde en frivilligfest ved et projekts afslutning eller tilbyde de frivillige at få styrket deres kompetencer gennem kurser.
Separator icon

    Tips til god kommunikation

  • Hvordan bliver jeg synlig?
  • Hvordan skal jeg skrive til folk?
  • Hvordan skriver jeg en tekst om min idé?

         

Separator icon