Gå til indhold

HP2

Renovering i AB Etaghusene og VA Kanalens Kvarter.

DENNE BYGGEHJEMMESIDE ER UNDER KONSTRUKTION. VI FORVENTER AT HAVE DEN HELT KLAR PRIMO JANUAR 2025.

 

Behovet for renovering nærmer sig

Derfor er der søgt støtte hos Landsbyggefonden til renoveringen ”Helhedsplan 2” (HP2), som skal håndtere en række byggetekniske problemstillinger, f.eks.:

Nye badeværelser (herunder miljøsanering og faldstammer), kuldebroer utætheder i facaden, utætte dør-og vinduespartier, utætte tagnedløb, afskallede sokler.

Helhedsplanen bliver udført som et samarbejde mellem afdelingerne AB Etagehusene og VA Kanalens Kvarter, da bebyggelserne er opført ens, for at deles om udgifterne.

Opsparing til vedligeholdelse eller afdrag på lån
I alle almene boligafdelinger forsøger man at spare op til udskiftning af de bygningsdele der bliver nedslidt over årene. De nødvendige arbejder der ikke er sparet nok op til, må afdelingen i stedet låne til og betale tilbage på lånet via en huslejestigning.

 

Støttet projekt betyder mindre huslejestigning
For at gøre huslejestigningen mindre, kan man søge Landsbyggefonden om støtte til større renoveringer (helhedsplaner), hvilket også er gjort for denne sag.

Herudover er der søgt og modtaget tilsagn på en pulje til forbedring af ældres behov, som skal løfte nogen udendørs arealer og gøre dem mere trygge– uden huslejestigning for jer.

Samtidig har Albertslund Boligsociale Center (ABC) fået bevilliget to årsværk i 3 år som også vil kunne støtte op om udsatte beboere i projektet – uden huslejestigning for jer.


Beboerindflydelse
I vil som beboere altid have indflydelse via de byggeudvalg i har nedsat på beboermødet. Repræsentanter fra begge afdelingen indgår i byggeudvalget – tag fat i et byggeudvalgsmedlem hvis I har gode input: Husk at være nysgerrig og konstruktiv.

Se mere om helhedsplaner under Spørgsmål og svar


Med venlig hilsen
Byggeudvalget VA: Elmer, Holger, Inge og Jeanett - AB: Carsten, Christel, Lise og Brian og Projektleder Thomas Frederiksen