BO-VEST har i samarbejde med Landsbyggefonden og advokatfirmaet Kroman Reumert oprettet en whistleblowerordning for at sikre, at alvorlige overtrædelser bliver indberettet og håndteret korrekt.

Du kan indberette følgende:

  • Alvorlige lovovertrædelser, fx overtrædelse af tavshedspligten, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestikkelse mv. samt alvorlige brud på arbejdssikkerheden,
  • Øvrige alvorlige forhold, fx diskrimination, vold eller chikane af grov eller gentagende karakter
  • Overtrædelser af nationale regler og EU-regler, fx beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger, netværks- og informationssystemers sikkerhed mv.

Mindre alvorlige forhold, som fx utilfredshed med lønforhold, manglende kompetence, samarbejdsvanskeligheder, fravær, privat brug af kontorartikler, overtrædelse af interne politikker for rygning, indtagelse af alkohol eller andre former for upassende opførsel eller adfærd, hører ikke under whistleblowerordningen, medmindre de har en særlig grov eller gentagende karakter.

Hvem kan benytte ordningen?

  • Beboere
  • Beboerdemokrater
  • Medarbejdere

Indberetninger kan rettes mod medarbejdere, ledelsesmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer og andre personer tilknyttet din boligorganisation eller BO-VEST.

Indberet via nedenstående link til whistleblowerplatformen, der gælder for din boligorganisation, eller ved fysisk fremmøde efter aftale med Kromann Reumert.

Indberetninger screenes af Kromann Reumert og håndteres af din boligorganisation eller BO-VEST. Bekræftelse på modtagelse sendes inden for syv dage, og opfølgning sker inden for tre måneder.

Her kan du indberette og benytte whistleblowerordningen:

Indberetninger vedrørende BO-VEST

Indberetninger vedrørende VA

Indberetninger vedrørende AB

Indberetninger vedrørende Bo-Vita

Bemærk, at der fortsat mangler at blive rettet enkelte elementer på de enkelte indberetningssider (billeder m.m.).

Har du spørgsmål kan du kontakte:

Whistleblowerpolitik

Du finder den gældende whistleblowerpolitik her. Den er blevet til i et samarbejde med Landsbyggefonden og dækker BO-VEST, VA, AB og Bo-Vita.