Ejendomsfunktionær/førstemand m/k til BO-VEST 
Kunne du tænke dig at være ankermand m/k på vedligeholdelse af tekniske installationer og syn af boliger? Har du skruet hænderne rigtigt på, og er du god til moderne teknik og styring? Hvis du kan svare ja til dette, er du måske vores nye kollega i driftssamarbejdet i Albertslund.

Velkommen til BO-VEST

Din nye arbejdsplads bliver i driftssamarbejdet, som består af 2 almene boligafdelinger VA 4 Række og VA 4 Syd, der er beliggende i Albertslund og består af 280 rækkehuse og 291 gårdhavehuse. Begge afdelinger har gennemgået en helhedsplan, og er derfor nyrenoverede og fremstår nu som lyse og moderne familieboliger. 

Du bliver en del af et team på 11 kolleger, hvor der et solidt sammenhold, hvor stemningen altid er god, og hvor vi har det sjovt, mens vi arbejder koncentreret og effektivt. 

Du bliver en del af det blå team 
Som førstemand m/k får du ansvaret for de daglige arbejdsopgaver i forbindelse med servicering af afdelingens beboere samt rekvirering og styring af håndværkere. Det blå team tager sig primært af:

•Vand, varme, sanitet og ventilationsanlæg 
•Syn af fraflytningsboliger og indflytninger
•Bygningstekniske problemløsninger og reparationer i lejemål
•Serviceeftersyn af vinduer, døre, teknik og mindre el-arbejde
•Snerydning.

Du brænder for at servicere beboere

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er en fordel, hvis du har en teknisk baggrund. Herudover forventer vi:

•Du har overblik, er initiativrig, struktureret og har gode samarbejdsevner
•Du er ansvarsbevidst og mødestabil
•Du er hjælpsom, serviceminded og sætter beboeren i centrum
•Du kan formulere dig på dansk i skrift og tale
•Du er PC-kyndig, bruger af Office-pakken og gerne Unik, iSyn og iOpgave 
•Du har kørekort.

Lyder det som noget for dig?
Så tilbyder vi et spændende job med en ugentlige arbejdstid på 37 timer ekskl. frokost. Vi er i en proces, hvor vi arbejder henimod en 4 dages arbejdsuge, hvor vi på nuværende tidspunkt har rådighedsfri hver anden fredag.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem ESL og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks Almene Boliger samt lokalaftale. Herudover tilbyder vi gode personaleforhold med bl.a. muligheder for faglig og personlig udvikling, sundhedsforsikring samt personale- og kunstforening. 

Ansøgning og kontakt

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte ejendomsleder Michael Willumsen på telefon 60 35 26 48 eller ejendomsmester Per Buch-Larsen på telefon 60 35 26 61.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er søndag den 25. august 2024. Samtaler afholdes løbende. Alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 

I ansættelsesprocessen indhenter vi egne oplyste referencer fx fra tidligere arbejdsgivere, samarbejdspartnere o.l. 


Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside bo-vest.dk.

BO-VEST er en almen boligadministrationsorganisation, der omfatter Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab, Tranemosegård og Bo-Vita. Vi er et stærkt fællesskab i Hovedstadsområdet med over 16.000 boliger i Albertslund, Brøndby, Greve, Ishøj, København og Ringsted. BO-VEST administrerer også Antenneforeningen af 1986, der sikrer billigt og stabilt TV, internet og telefoni til foreningens 20.000 medlemmer.

Søg jobbet