Driftssekretær på deltid til BO-VEST - Etagehusene
Motiveres du af at yde god service og har du erfaring som sekretær? Kan du håndtere mange opgaver uden at miste overblikket? Kan du svare ja til dette, så læs videre.

Velkommen til Etagehusene
Afdelingen ligger i Albertslund i gåafstand fra tog- og busforbindelser. Bebyggelsen er opført i 2 etager, fredeligt placeret langs et kanalsystem, hvor ansatte og beboere har fornøjelsen af at følge livet på vandet. Indadtil omkranser bebyggelsen 4 grønne fællesarealer med plads til leg og ophold. Afdelingen rummer i alt 293 boliger fordelt på familieboliger og tilgængelighedsboliger. Derudover 22 erhvervslejemål, fællesvaskeri og selskabslokale. Byggeriet er opført som etagebyggeri op til 1. sal, omgivet af række- og gårdhavehuse. Til hvert lejemål hører enten have eller altan. 

Som driftssekretær bliver du en del af et medarbejderteam på 5 medarbejdere, bestående af dig, 2 ejendomsfunktionærer, en førstemand og en ejendomsmester.

Arbejdsstedet er ejendomskontoret og du refererer til ejendomsmesteren.

Du sørger for at hjulene på kontoret kører og beboerne får en god service
Dit væsentligste arbejds- og ansvarsområde er:

•Betjening og behandling af personlige, skriftlige og telefoniske beboerhenvendelser.
•Varetagelse af administrative ad hoc sager, herunder klage- og forsikringssager.
•Lejeropkrævninger f.eks. i forbindelse med lokaleudlejning.
•Bestilling af varer, håndværkerydelser og godkende fakturaer.
•Deltagelse i periodiske budgetkontrol.
•Oprettelse af arbejdsopgaver til driften i opgavesystemet iOpgave. 
•Planlægning af ind- og udflytninger.
•Diverse skrivelser og varslinger til beboerne fra driften og bestyrelsen.

Du brænder for planlægning, koordinering og at gøre en forskel i kontakten til andre mennesker 
Vi lægger vægt på, at du:

•Har relevant uddannelse eller praktisk erfaring. 
•Er initiativrig, udadvendt og serviceminded.
•Har forståelse for andres situation og sætter ligeværdighed højt. 
•Kan prioritere, strukturere og organisere arbejdsopgaverne.
•Har gode samarbejdsevner og formår også at arbejde selvstændigt. 
•Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner. 
•Er fortrolig med IT, herunder brugen af forskellige systemer i behandling af opgaver.  

Det praktiske
Den ugentlige arbejdstid er 25 timer inkl. frokost. Den daglige arbejdstid aftales nærmere. Omdrejningspunktet er kontortiden, som ligger i tidsrummet kl. 8.00 til 9.00 mandag til torsdag.  

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem HK og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks Almene Boliger samt lokalaftale. 

Kontakt 
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte ejendomsmester Jette Sanggaard på telefon 60 35 27 70.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er torsdag den 24. april 2025. Ansættelsessamtaler holdes løbende og stillingsopslaget fjernes når rette kandidat er fundet. Alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 

I ansættelsesprocessen indhenter vi egne oplyste referencer fx fra tidligere arbejdsgivere, samarbejdspart-nere o.l.


Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside bo-vest.dk under persondatapolitik/behandling af personoplysninger ved rekruttering og ansættelse.

BO-VEST er en almen boligadministrationsorganisation, der omfatter Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab, Tranemosegård og Bo-Vita. Vi er et stærkt fællesskab i Hovedstadsområdet med over 16.000 boliger i Albertslund, Brøndby, Greve, Ishøj, København og Ringsted. BO-VEST administrerer også Antenneforeningen af 1986, der sikrer billigt og stabilt TV, internet og telefoni til foreningens 20.000 medlemmer.


Søg jobbet