Vinie Hansen, der har været formand i BO-VEST fra dag ét, fortalte om den proces, der ledte til dannelsen af BO-VEST som et fælles administrationsselskab for Tranemosegård, Vridsløselille Andelsboligforening og Albertslund Boligselskab.
Opbakning hele vejen
Nøgleordene dengang var effektivitet, kvalitet, valgmuligheder, robusthed og slagkraft, og så var Vinie Hansen glad for, at der har været opbakning til projektet hele vejen. ”Jeg synes, vi har rykket os i retning af at blive en mere professionel organisation. Det skyldes også en dygtig ledelse og engagerede medarbejdere,” kom det anerkendende fra Vinie Hansen, der sluttede af med at pege på områder som it, digitalisering og effektivisering, der vil blive afgørende i de kommende år.
