Beboernes egen fortjeneste
I de fysiske renoveringer arbejdes der aktivt med at øge trygheden ved blandt andet at åbne boligområderne op, etablere bedre belysningsforhold og skabe bedre rum for ophold og aktiviteter i boligafdelingernes beboerhuse eller udearealer.
”Trygheden er ofte beboernes egen fortjeneste, når de bruger beboerhuse og udearealer til at skabe frivillige aktiviteter som cafedrift, cykelværksted og beboerhaver, der gør, at de lærer hinanden bedre at kende. Det gode naboskab er med til at øge trygheden,” fortæller Ulrik Brock Hoffmeyer og lægger dermed vægt på både de fysiske og de boligsociale indsatser, når BO-VEST arbejder med at skabe endnu bedre boligområder.
Flere af BO-VESTs boligafdelinger skal renoveres over de næste 5-10 år, og de tre boligsociale projekter i Albertslund, Brøndby Strand og Greve Nord, som BO-VEST administrerer, er netop fornyet for nye fire-årige perioder. BO-VEST gennemfører hvert tredje år en beboerundersøgelse. I september 2016 kontaktede MEGAFON ca. 1400 beboere fordelt på BO-VESTs 36 boligafdelinger.
