DR har lanceret en kampagne-hjemmesiden som et online inspirationskatalog over gode idéer og indsatser, der skaber sammenhængskraft landet over.
Greve Nord er med
Greve Nord Projektet er blevet spurgt, om vi ville bidrage med nogle af de gode eksempler på frivilligt og engageret arbejde, der foregår her i området.
Greve Nord Projektet har bidraget med tre eksempler til siden:
- frivillige, der underviser nye medborgere i dansk som supplement til sprogskolernes danskundervisning
- genbrugsbutikken i Gersagerparken
- unge, frivillige lektiehjælpere
Det er ikke tilfældigt, at DR kontaktede Greve Nord for at få eksempler. For noget af det som beboerne i de almene boligområder her i Greve Nord er rigtig gode til er netop frivilligt arbejde. Både som beboerdemokrater, i diverse klubber, udvalg og foreninger, som undervisere, Venligboere, mentorer og mange andre ting.