Samarbejdet mellem skole-boligorganisation-frivillige

De voksne var på plads i modelværkstedet lidt før skolebørnene kom, for at få en snak om, hvad skolereformen har gjort ved børnenes hverdag med de længere skoledag, hvordan samarbejdet mellem skole-boligorganisation-frivillige er godt for alle parter og de frivillige viste stolte deres værksted frem.

Mattias Tesfaye kiggede interesseret med og spurgte ind til projektet ”Det er vigtigt med de her små pilotprojekter, når vi skal analysere os frem til, hvad man ville kunne i en lidt større skala på andre skoler”, sagde Tesfaye.

Læs også artiklen Aktive medborgere i Albertslund

For skolebørn – men også for andre!

Modelværkstedet i Kanalens Kvarter er et tilbud til børnene på den lokale skole. De får lov til at komme ned i værkstedet i skoletiden og lære håndværk af de frivillige pensionister, som stiller al deres viden og tålmodighed til rådighed. Der kommer to hold i to timer hver mandag.

Men værkstedet er også åbent for andre. Bestyrelsen i AB etagehusene har været rundt med flyers til beboerne for at fortælle om muligheden, men indtil videre har ingen meldt sig.
Børnene på den lokale skole står til gengæld på venteliste for få lov til at komme ned og bygge sumpbåde af metal og plastik, dreje kuglepenne af krydsfiner eller lave små trækar af genbrugstræ. Tilbuddet er meget populært og værkstedet oplevede, hvordan det forrige hold blev siddende til efter skoletid for at blive færdige.

 

Separator icon

Trippede for at komme i gang

Da der havde været diskuteret skole, fagundervisning og boligområdeudvikling i en rum tid, stod både børnene og de frivillige og trippede for at komme rigtigt i gang med arbejdet. ”Ja, undskyld, men vi kan altså ikke være her, når I står og snakker hen over maskinerne” grinede projektets idémæssige bagmand, Flemming Dahl.

Tesfaye takkede for muligheden for at kigge inden om: ”Jeg er faktisk gået forbi her tit og har tænkt over, hvad det var. Nu ved jeg, at det er et flot lille værksted!”. Børnene fik fred til at dreje, lime, slibe og tilegne sig færdigheder, der kan supplere skolegangen og måske åbne deres øjne for en ny og spændende verden.

Separator icon