Størstedelen af danske virksomheder tror på ”one size fits all”. Men sådan er det bare ikke. Kunder ønsker som oftest forskellige og tilpassede løsninger. Det fortæller Heidi Boye fra konsulentvirksomheden Implement, som har speciale i service. Hun var inviteret til BO-VEST bestyrelsens strategiseminar for at give inputs til, hvordan man kan arbejde med at øge kvaliteten af den service, der leveres.
At levere god service ligger bestyrelsen meget på sinde. ”I takt med BO-VEST-fællesskabet øges og professionaliseres, så er det vigtigt, at vi hele tiden har fokus på, at vi udvikler servicen og har beboeren i centrum” fortæller bestyrelsesformand Vinie Hansen.