European Federation of Living, der er en medlemsorganisation for europæiske boligorganisationer, har afholdt et tema-gruppemøde hos BO-VEST. Her skulle de udenlandske gæster lære fra lokale erfaringer med at skabe velfungerende boligområder.
Efter spændende oplæg i Hartmanns pakhus og Bloklands Beboerhus, om almene boliger og boligsocialt arbejde i Albertslund, og sociale investeringer i nationalt perspektiv, gik turen ud i det gode vejr.
Et bæredygtigt boligområde
I Hyldespjældet fortalte Povl Markussen fra Hyldespjældets miljøudvalg om, hvordan Hyldespjældets beboere arbejder målrettet mod at gøre Hyldespjældet til et bæredygtigt boligområde.
Hyldespjældets beboere har på frivillig basis organiseret en masse grønne aktiviteter som hønse- og fårehold, genbrugsstation og byttebørs, og haver og drivhuse.