Fredag d. 4. maj inviterede BO-VEST alle beboere i gårdhavehusene i AB Syd til en festlig fejring af renoveringsprojektet. 307 af gårdhavehusene er afleveret i høj kvalitet og projektet vil være færdig seks måneder før tid.
Projektet har af de grunde nået en vigtig milepæl, som selvfølgelig skulle fejres med hotdogs, øl og godt humør. For omtrent to år siden begyndte det omfattende renoveringsprojekt i gårdhavehusene i AB Syd. Det var nødvendigt at renovere afdelingen, ligesom det har været tilfældet med flere af AB Syds naboafdelinger.
”Albertslund kommune har gennemgået en større udvikling, som vil forsætte i fremtiden i flere boligområder. BO-VEST er glade for at være en del af denne udvikling og samarbejdet med kommunen", udtrykker administrerende direktør, Ulrik Brock Hoffmeyer.