Parallelsamfund og ghettopakke har været på alles læber i 2018. For et år siden sloges vi for at forhindre regeringen i at bruge Landsbyggefondens renoveringspulje til ændring af forholdene i de udsatte boligområder. Det ville vi almene beboere ikke finde os i, og forslaget i den oprindelige form blev heldigvis taget af bordet.
Ghettopakken slap vi imidlertid ikke for. Den kom i december og indeholder kravet om, at antallet af familieboliger i de såkaldt hårde ghettoer skal nedbringes med 60 pct., hvis ikke beboersammensætningen ændres inden for fem år.
På Boligpolitisk Forum fortæller Bent Madsen, direktør for BL, om både BL’s holdninger og strategier i forbindelse med regeringens ghettopakke, og om sidste nyt fra Christiansborg og det kommende boligforlig.
Bent har en masse på hjerte og glæder sig til rigtig mange spørgsmål og en livlig debat.
Tilmelding til Jette Stenholt senest 28. marts på jst@bo-vest.dk.