1) Bo med selvtillid
Antropolog Mark Vacher var oplægsholder på årets BO-VEST-konference om gode og attraktive boliger og boligområder. Han mener, at der skal være plads til at skabe sit hjem. Det vil sige sætte sit eget præg på det sted, man bor - også når man bor alment.
Han mener, at en vigtig del af et godt hjem er, at ens bolig signalerer ”selvtillid”. Med det mener han, at beboeren skal udfordre grænserne og sætte sit personlige præg på boligen både indvendigt og udvendigt. Hvad enten det er en julekrans på døren eller en hel skov af orkidéer i vindueskarmen. Mulighederne er mange og afhænger helt af den enkeltes personlige smag.