Det kan være svært at være ny i en afdelingsbestyrelse, da nye medlemmer ofte træder ind i et samarbejde, der allerede buldrer derudaf.
Rollefordelingen i bestyrelsen er tydelig for nogen, men kan være meget diffus for nye medlemmer. Følg rådene og få inkluderet jeres nye medlemmer ordentligt.
1) Husk forventningsafstemning
Det er en rigtig god idé, at afdelingsbestyrelsen laver en forventningsafstemning, når der nye vælges ind i afdelingsbestyrelsen. Her har den samlede bestyrelse mulighed for at tilkendegive de forventninger, der er til de nye bestyrelsesmedlemmer. Det mindsker utilsigtede misforståelser, da forventningerne til den enkelte vil være klare og tydelige.
Omvendt har nye medlemmer i bestyrelsen mulighed for at tilkendegive hvilke sager, som optager dem mest. Det er mest tilfredsstillende at få mulighed for at bruge sin tid på det, som man selv brænder for.