1) Split screen - Flere vinduer åbne samtidig
Har du tidligere siddet til et bestyrelsesmøde, hvor du har haft behov for at have et overblik over to hjemmesider på samme tid? Det kunne f.eks. være, at du har haft et behov for at se på en afdelingens hjemmeside, imens du ser på afdelingens budget i bestyrelsesweb. Apple har med sin seneste opdatering løst det problem. Det er nu muligt at have to hjemmesider åbne på samme tid.
Det kan du gøre på to måder.
Du er i en dagsorden, som du har åbnet via bestyrelsesweb. I dagsordenen er der et link, som du skal åbne, men du vil stadig gerne se dagsordenen.
- Du trykker på linket og holder fingeren på skærmen indtil en menu viser sig.
- Derefter slipper du skærmen, finder og trykker på knappen ”åben i split view”.
- Den nye side åbner sig ved siden af den tidligere side, og du kan nu navigere på to forskellige sider.
Du er på en hjemmeside og har et behov for at åbne en anden hjemmeside, hvor du ikke har et link.
- Først åbnes en ny ”fane”. Det gør du ved at trykke på plusset i toppen af højre side på skærmen. Safari åbner nu en ny ”fane”.
- Du kan skifte mellem ”fanerne” ved at trykke på den ene og den anden i toppen af skærmen.
- Derefter trykker du på den ene og holder fingeren på skærmen, så du får mulighed for at flytte rundt på den.
- Træk den nu helt ud i højre side og slip, når du ser, at iPad’en laver en opdeling i skærmen.
Man lukker split screen ned igen ved at trykke på det lille kryds, som du finder i venstre hjørne af din skærm.