”Jeg kan huske hver enkelt elev, vi har haft gennem systemet, med alle deres særpræg.”
Sådan lyder det fra BO-VESTs tekniske direktør, Jeannette Pagh Schüler.
Hun er blandt elever såvel som kolleger kendt som noget af en drivkraft bag uddannelsen af ejendomsserviceteknikereleverne.
”Der er ingen tvivl om, at jeg brænder enormt meget for den her uddannelse. Det er virkelig en god uddannelse, men hvis vi sjusker med den selv, får vi dårligt ry,” siger Jeannette Pagh Schüler, da hun spørges ind til hvorfor ejendomsserviceteknikereleverne betyder så meget for hende.