På den baggrund anbefaler Sundhedsstyrelsen nu, at personer, der siden 2. marts 2020 er kommet hjem fra et af de særlige risikoområder, holder sig hjemme i 14 dage efter hjemkomsten. Og de skal under alle omstændigheder ikke besøge sygehuse, plejecentre m.v., hvor der er personer som er særligt sårbare og udsatte, hvis de bliver smittet med COVID-19.
Som også tidligere udmeldt kan situationen udvikle sig yderligere og vurderingen af, hvilke foranstaltninger der er relevante, vil således også kunne ændre sig over de kommende dage og uger.
Forebyg smittespredning
I BO-VEST overvejer vi løbende, hvordan vi som arbejdsplads håndterer dette. Vi følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer, som fortsat er at forhindre smittespredning. Som arbejdsplads anbefaler vi, at vi bevarer roen, men at vi selvfølgelig bruger vores sunde fornuft og følger de gode råd for at hindre smitte:
1. Vask hænder ofte
2. Brug håndsprit
3. Skal du nyse eller hoste, så gør det for eksempel i engangslommetørklæde, alternativt albuebøjningen.