Coronakrisen ramte for alvor samfundet og den almene boligsektor i midten af marts. Regeringen tog en stribe tiltag, der har haft stor indflydelse på aktiviteterne i sektoren, hvor særligt beboerdemokratiet er påvirket.

Forsamlingsforbuddet har medført, at rigtig mange afdelinger har måtte aflyse beboermøderne.

Der er sendt mange nyhedsbreve ud med informationer om, hvordan bl.a. regnskaber/budgetter nu skal behandles, ligesom spørgsmålet om afstemninger om helhedsplaner bliver diskuteret.

Videoen fra BL som du kan se herunder samler op på det mest centrale.

Separator icon

Efterår 2020 med corona-virus?

Hvis corona-virussen fortsat begrænser beboerdemokratiet i efteråret, forventer BO-VEST, at de foranstaltninger, der nu er taget, forlænges.

Derfor arbejder administrationen med at undersøge alternativer til de traditionelle mødeformer.

Videoopkald har vist sig som en brugbar erstatning for de fysiske møder. Et alternativ – eller et supplement til møderne som vi kender dem, kunne være digital afholdelse af beboermøderne.

Hvis du ønsker at høre mere om digitalt beboerdemokrati, så skriv endelig til Mads Reddersen Gauguin på mal@bo-vest.dk for nærmere information.

Separator icon