På byggepladsen i Albertslund Syd vil der for fremtiden være mindre larm og lugt af diesel. 

Entreprenørerne NCC og LOXAM vil nemlig bruge eldrevne arbejdsmaskiner, som et forsøg på at udlede mindre CO2, skriver LOXAM i en pressemeddelelse marts 2020.

"Der er flere fordele ved at vælge eldrevne maskiner. De støjer mindre, hvilket er en stor fordel for vores medarbejderes arbejdsmiljø. Det er naturligvis også en fordel for borgerne, som bor i nærheden af byggepladsen. Det gør det endda muligt at arbejde om natten i tætbefolkede områder, og dermed forkorte byggeperioden," siger materielchef Kristian Andersen fra NCC.

Forsøget med eldrevne maskiner er endnu et led i NCC’s ønske om at bidrage til større bæredygtighed i byggeriet. I samarbejde med leverandører sættes der fokus på at minimere ressourceforbruget og miljøpåvirkninger, reducere spild og forbedre arbejdsmiljøet. 

"Større maskiner på ren batterikraft er endnu meget nyt på markedet, og der er meget lidt reel brugserfaring at trække på. Det ligner et oplagt alternativ til de nuværende brændstofdrevne maskiner, men erfaringerne i praksis er beskedne. Derfor skal maskinerne nu afprøves i praksis med et større forsøg," skriver LOXAM i pressemeddelelsen.

Borgmester begejstret for grønt tiltag

Med den store renovering af Afdeling 4 Nord og 4 Syd bliver gårdhavehusene energioptimeret og bragt op til nutidens boligstandard.

Ud over denne store forbedring af lokalområdet glæder Albertslunds borgmester Steen Christiansen sig også over, at kommunen kan være den første på Danmarkskortet, der huser så stort et byggeprojekt der primært anvender emissionsfrie arbejdsmaskiner. 

"I Albertslund Kommune har vi store ambitioner på miljø- og klimaområdet, derfor er det også vigtigt for os, at et større renoveringsprojekt i kommunen kan være med til at bane vejen for et mere klimavenligt byggeri. Vi vil gerne være med til at bringe bæredygtighed til nye højder og et oplagt sted at sætte ind er byggeri. Så jeg hilser afgjort NCC og LOXAM velkommen med deres forsøg med at skabe et mere fossilfrit byggeri i vores grønne kommune," siger Borgmester Steen Christiansen. 

Det er NCC og LOXAMs hidtil største renoveringsopgave på næsten 700 mio. kr., bestående af 503 gårdhuse for Vridsløselille Andelsboligforening. 

Til dette projekt benytter LOXAM også viden fra deres netværk i andre europæiske lande, hvor især LOXAM i Holland har erfaring fra lignende projekter. 

Dermed kan LOXAM bidrage til forsøget, som gerne skulle give NCC og Albertslund kommune en byggeplads med primært emissionsfrie arbejdsmaskiner, som de første i Danmark. 

 

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut blandit convallis ex, sed fermentum eros pretium pharetra. Integer pulvinar imperdiet elit, tristique dapibus augue varius sed. Nulla egestas libero in gravida fermentum. Nam nec pretium lorem. Maecenas semper sapien lobortis tellus aliquam, volutpat tincidunt elit mollis.

Ut pellentesque a urna quis pharetra.Cras quis pulvinar purus.Vestibulum iaculis id lacus sit amet imperdiet.Nunc aliquam nec arcu sit amet feugiat.Fusce arcu justo, vehicula sit amet fringilla id, feugiat et urna.Nunc blandit sem vitae leo laoreet facilisis.Nam vel tellus lacus.Cras pellentesque libero blandit enim tincidunt, sit amet molestie justo malesuada.