I boligafdelingen Silergården bliver der tegnet skitser til et nyt sundhedshus. 

Sundhedshuset et tiltænkt sundhedsfaglige privatpraktiserende, som for eksempel fysioterapeuter, kiropraktorer eller hudlæger.  

Huset har - allerede inden indretningen er designet og bygget, to lejere på plads. Det kommer til at ligge i nærheden af adressen Tranumparken 5, det vil sige centralt i afdelingen og centralt i Brøndby strand. 

Verdensmål og BO-VEST-mål

Opførelsen af et sundhedshus spiller direkte ind i BO-VEST-strategiens arbejde med at gøre FNs Verdensmål til hverdagsmål i forhold til såvel Sundhed og trivsel (Verdensmål 3) og Bæredygtige byer og lokalsamfund (Verdensmål 11). 

BO-VESTs Byggeudviklingschef, Lærke Juul Gagner, der i sin stilling blandt har fokus på alt det i byggeri, hvor værdimæssige visioner møder byggetekniske krav, siger: 

”… vi bringer adgangen til læger og andre sundhedsfunktioner tættere på beboerne i området. Det bliver et moderne hus med fokus på at skabe en god brugeroplevelse – både som arbejdsplads og når man besøger huset. Det bliver et lyst og indbydende hus, hvor alle krav til godt indeklima, lysindfald mv. er tilgodeset.”

 

Og i relation til bæredygtighedsvisioner fortsætter hun: ”Sundhedshuset skaber en mere varieret bydel ved ikke kun at have boliger, men også andre funktioner, i lokalområdet”. 

Tankerne er, at der via brugerne af Sundhedshuset vil ske en interaktion med hele resten af Brøndby, og at det at besøge hinandens bydele er en fordel for sammenhængskraften i kommunen. 

Udlejningen er begyndt

Selvom huset endnu ikke er færdigtegnet, er det muligt at lægge billet ind på et lejemål, så fremtidige lejere evt. kan få indflydelse på indretningen.

Lejemålet kan findes på Lokalebasen.dk eller man kan få flere oplysninger ved at kontakte bo-vest@bo-vest.dk 

Forventet indflytning: august 2021. Pris pr. m2: 857 kr. pr. år.

Vi tilbyder et selvstændigt lejemål på ml. 180-200m2. Endelig størrelse afklares, når huset er tegnet færdigt.

Se foreløbige plantegninger