Fra tid til anden har vi beboere, der ønsker at betale husleje, indskud, fraflytningsafregninger eller andet kontant.
I følge lovgivningen må vi fra 1. juli 2021 ikke modtage mere end 20.000 kr. i kontante betalinger.
Det gælder også flere betalinger, der ser ud til at være indbyrdes forbundet, hvis den samlede betaling udgør 20.000 kr. eller derover. Det kunne f.eks. være en samlet betaling, der er delt op i rater/afdrag.
Løbende ydelser anses ikke i sig selv for at være indbyrdes forbundne. Kontantforbuddet rammer således kun betaling af f.eks. husleje eller levering af vand, varme og gas eller elektricitet, hvis betalingen for en enkelt periode udgør 20.000 kr. eller derover.
Hvad er kontantforbuddet
Efter hvidvasklovens § 5 er der forbud mod at modtage kontantbetalinger over et vist beløb. Dette krav gælder også for bl.a. de almene boligorganisationer.
Skærpelsen i hvidvaskloven betyder, at kontantforbuddet sænkes fra 50.000 kr. til 20.000 kr. pr. 1. juli 2021.
I den forbindelse må boligorganisationerne pr. 1. juli 2021 ikke modtage mere end 20.000 kr. i kontant betaling.