”Forberedelserne til Galgebakkens helhedsplan startede i det forrige århundrede, og vejen har været brolagt med forhindringer, som har stillet høje krav til vores rådgiveres faglighed og kreativitet samt udfordret beboerdemokratiets sammenhængskraft.
Beboernes engagement har sat markante og tydelige aftryk på det endelige resultat. Men nu er vi hér. Og jeg glæder mig. Over de næste 4 år vil renoveringsarbejdet forvandle Galgebakken med en tiltrængt modernisering og fremtidssikring, som vil gøre de mere end 600 boliger til et attraktivt område for både eksisterende og kommende beboere”, siger beboer i Galgebakken Jens Ellesøe Olsen, der også sidder i Galgebakkens Afdelingsbestyrelse.