LØRDAG D. 25. JUNI 2022

I år er det 75 år siden, at Vridsløselille Andelsboligforening blev stiftet. Det fejrer vi ved at invitere beboere og andre interesserede på en rundtur til en del af vores boligafdelinger. Her vil vi vise frem, hvordan de forskellige afdelinger arbejder med biodiversitet, fællesskab og en grønnere hverdag.

Program:

Kl. 10.00 - 12.00: 4 Række
4 Række viser deres nyanlagte legegade mellem VA og AB. Den ligger langs Bjørnens og Fiskens kvt. på VA siden. Afdelingen viser også et par af de malerier, de har fået lavet af street kunstneren Stine Hvid. Se genbrugsgården hvor beboerne afleverer storskrald og der er mulighed for, at beboerne kan aflevere ting, de ikke længere skal bruge til glæde for andre beboere. Der vil blive serveret sodavand og frugt.
Mødested: Genbrugsgården ved Vridsløsevej

Kl. 12.00 – 14.00: Hyldespjældet
I Hyldespjældet er det muligt at deltage på en rundvisning og se og høre om, hvordan afdelingen arbejder med at skabe mere biodiversitet bl.a. ved bygning af en mur af "brændestykker", en mini skovlund, en nyanlagt skråning med vilde danske tørketålende urter (Elefantskråningen), nyttehaver, og hvordan afdelingen arbejder med at blive en "Verdensmålsafdeling.
Der vil blive serveret en let frokost.
Mødested: Beboerhuset på Store Torv

Kl. 14.00 - 16.00: 4 Syd
Kom og se, hvordan et nyrenoveret gårdhus ser ud og hør om hvilken betydningen renoveringen har haft på indeklima og besparelser på forbrug. Oplev de nye udearealer til de opdelte boliger. Hør også om samarbejdet mellem byggesagen og beboerdemokratiet/ beboerne. Afdelingen er i gang med at finde ud af, hvordan de kan få mere biodiversitet på fællesarealerne. I beboerhuset er der fortællinger om beboeraktiviteter og det at være et fællesskab.
Der vil blive serveret kaffe og kage.
Mødested: Beboerhuset, Svanens Kvarter 22

Kl. 15.00 - 17.00: Kanalens Kvarter
Kanalens Kvarter viser deres hyggelige nyistandsatte beboerlokaler frem. Lokalerne er meget forskellige og bliver brugt til udlejning til beboere, til foreninger, beboeraktiviteter, møder med mere. Der bydes på øl, vand og chips.
Mødested: Vi starter i nr. 136 og slutter i nr. 198

Kl. 15.00 - 17.00: Gadekæret
Kom med på en tur rundt i Gadekæret. Turen vil komme forbi genbrugsgården, søen og plantekummerne med blomstereng. Der vil blive serveret snacks og lidt at drikke.
Mødested: Spindestrædet 82 ved kastanjetræet

Du er velkommen til at deltage i alle rundvisninger eller vælge dem, du har mest interesse i.


Vi glæder os til at se dig.

På vegne af VA's bestyrelse,Vinie
Hansen