At budgettet var det helt afgørende tema for aftenens beboermøde i Tranehaven var meget tydeligt, da Ursula Ljungqvist, formand for afdelingsbestyrelsen, bød de mange fremmødte beboere velkommen. Hun leverede nemlig som det første den glædelige besked, at der var lagt op til en huslejestigning på 0 pct. for 2024. En god besked at begynde mødet med.
Efter en kort beretning fra Ursula Ljungqvist og en godkendelse af regnskabet for 2022 var turen kommet til de 11 indkomne forslag fra beboerne i Tranehaven. Beboerne ønskede:
- Optegning af parkeringspladser
- Flere cykelstativer i kældrene
- Beplantning omkring ny containergård
- Hegn/tråd over vinduer pga. svaler
- Aktivitet for børnefamilier
- Nyt anlæg i beboerhus
- Internet i beboerhuset
- Tilladelse til hund og kat
- Lys på trapper