Onsdag d. 25. oktober kl. 16.30 - 19.00 er alle afdelingsbestyrelser velkomne på Glostrup Park Hotel, hvor Danmarks førende ekspert i ’fremtidens arbejdsplads’, fire dages arbejdsuge og nå mere på kortere tid, Pernille Garde Abildgaard, holder oplæg.

Her vil hun præsentere de tendenser i samfundet, der gør det helt oplagt at indføre en kortere arbejdsuge.

Det handler, ganske kort ridset op, om:

• rekruttering
• fastholdelse
• mindske nedslidning
• øge trivsel
• forbedre bundlinje
• og især om at nå mere på kortere tid
… og alt det kan man med og på ’fremtidens arbejdsplads’.

Tilmeld dig oplægget her.

 

Dagens program indledes af formand for BO-VEST, Vinie Hansen, der byder velkommen og kort fortæller om bestyrelsens tanker. Herefter vil administrerende direktør Ulrik Brock Hoffmeyer fortælle om de overvejelser han og ledelsen har haft forud for og undervejs i arbejdet med at ’nå mere på kortere tid’ og ikke mindst levere en bedre service til beboerne. Men hvad er fremtidens arbejdsplads? Og hvorfor er det relevant for BO-VEST?

BO-VEST har i løbet af foråret indført en række tiltag og nye arbejdsmetoder, der skal hjælpe os til at nå mere på kortere tid. Til august bevæger vi os endnu et skridt i den retning, når vi indfører såkaldte rådighedsfredage. Med dem skal medarbejderne ikke møde ind, i første omgang, hver anden fredag, men ’blot’ stå til rådighed, hvis der sker noget ekstraordinært, der ikke kunne forudses.

Læs mere om Pernille Garde Abildgaard her.

Tid og sted:
Onsdag d. 25. oktober 2023 kl. 16.30 - 19.00
Glostrup Park Hotel
Hovedvejen 41
2600 Glostrup

Der vil blive serveret en let anretning i forlængelse af arrangementet.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Vær opmærksom på, at tilmeldingen starter med, at du skal vælge forplejning. Tilmeld dig oplægget her.