Formand Kirsten Mogensen bød velkommen og supplerede bestyrelsens skriftlige årsberetning med en mundtlig beretning.
Et af de temaer, hun kom omkring, var henlæggelser, som kommer til at fylde meget i alle landets almene boligorganisationer i de kommende år. Her i AB er der blevet udarbejdet nye bygningsanalyser af alle afdelinger, hvilket gør det muligt at fastlægge et mere præcist behov for henlæggelser. Formanden understregede, at organisationsbestyrelsen er meget opmærksomme på, at der skal findes den rigtige balance, så vi ikke sætter huslejeniveauet over styr, men samtidig sikrer, at vi ikke efterlader en enorm regning til de kommende beboere, fordi vi, i dag, ikke vil henlægge tilstrækkelige midler til fremtidige renoveringer.
Efter et par spørgsmål og kommentarer om henlæggelser blev bestyrelsens årsberetning godkendt.