Politik for behandling af oplysninger fra TV-overvågning

Nogle boligafdelinger foretager tv-overvågning af en række arealer, vaskerier, ejendomskontorer eller lignende, hvilket indebærer, at der optages (behandles) personoplysninger. Dette har Boligselskabet bl.a. mulighed for som følge af reglerne i tv-overvågningsloven.

Som dataansvarlig er BO-VEST forpligtet til at orientere om, hvilke oplysninger om dig vi indhenter, registrerer eller i øvrigt behandler, og hvad formålet med behandlingen er. Dette kan du læse om på siden her.

Derudover stiller databeskyttelseslovgivningen krav om, at personoplysninger skal behandles sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det indebærer blandt andet, at BO-VEST skal leve op til kravene om datasikkerhed.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 24 gennemfører den dataansvarlige passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre og være i stand til at påvise, at behandling er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Disse foranstaltninger skal om nødvendigt revideres og ajourføres, og hvis det står i rimeligt forhold til behandlingsaktiviteterne, skal de nævnte foranstaltninger omfatte implementering af passende databeskyttelsespolitikker.

Ved vurderingen af, hvilket sikkerhedsniveau, der er passende, skal vi efter artikel 32 navnlig tage hensyn til de risici, som behandling udgør. Sådanne risici kan være hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang til Personoplysninger, der er transmitteret, opbevaret eller på anden måde behandlet.

Denne politik har til formål at sikre, at BO-VEST procedure omkring tv-overvågning følges af alle medarbejdere mv., der involveres i tv-overvågningen. Derudover kan denne politik anvendes som dokumentation, der kan fremvises, hvis Datatilsynet kommer på kontrolbesøg.

Formål med tv-overvågning

Formålet med tv-overvågningen er at være tryghedsskabende samt forebygge og opklare kriminalitet.

Tv-overvågningen af boligområder og tilknyttede områder

De arealer, der foretages tv-overvågning af, skal fremgå af skiltning lokalt. 

Tv-overvågningen er baseret på tilladelse fra politiet, hvoraf tillige fremgår, hvilke arealer den konkrete tilladelse omfatter. Og det er desuden angivet i det af beboerne vedtagne ordensreglement, samt i ansættelseskontrakterne for de berørte medarbejdere i Boligselskabet.

Tv-overvågningen foretages med kameraer, som typisk er aktive døgnets 24 timer. Der er er opsat behørig skiltning.

Behandling af personoplysninger og retsgrundlag

Der kan ske overvågning af følgende personkategorier:

  • Medarbejdere
  • Beboere
  • Gæster/besøgende
  • Andre, der befinder sig på de overvågede områder

I forbindelse med overvågningen behandles oplysninger om, hvem der befinder sig på de overvågede områder og på hvilket tidspunkt.

Retsgrundlaget for iværksættelse af tv-overvågning af områder, der benyttes til almindelig færdsel, er tv-overvågningsloven. Retsgrundlaget for iværksættelse af tv-overvågning af områder, der ikke benyttes til almindelig færdsel, er databeskyttelseslovgivningen.

Retsgrundlaget for vores behandling af almindelige personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning (fx optagelser af genkendelige personer, der færdes på arealet) er databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. BO-VEST forfølger dermed den legitime interesse, at det er nødvendigt at behandle de pågældende personoplysninger enten med henblik på at forebygge og opklare kriminalitet eller for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger om strafbare forhold i forbindelse med tv-overvågning (fx optagelser af genkendelige personer, der udøver hærværk eller vold) er databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, 2. punktum, eller databeskyttelseslovens § 8, stk. 5, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f. Dette skyldes, at Boligorganisationen enten forfølger en berettiget interesse, der klart overstiger hensynet til den registrerede (den person, der tv-overvåges), eller med henblik på at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Opbevaring af overvågningsbilleder

Optagelserne fra tv-overvågningen skal opbevares på en måde, så de ikke kommer til uvedkommendes kendskab. Dette sker ved, at optagelserne lagres på̊ en PC eller harddisk, hvortil der kræves adgangskode/password, eller optages på videobånd, der opbevares i aflåst skab.

Kun de personer, der skal have adgang, får en adgangskode/nøgle. Adgangskoden/nøglen må ikke overlades til andre eller opbevares på en sådan måde, at andre kan tilgå den.

Optagelser fra tv-overvågningen må alene gennemses ved mistanke om strafbare forhold med henblik på at udlevere oplysningerne til politiet eller i forbindelse med anmodninger om indsigt mv.

Modtagere

Optagelserne kan alene udleveres til politiet. Optagelserne må ikke offentliggøres, videregives eller forevises til andre end politiet, medmindre der er samtykke fra alle de personer, der er på de optagelser, som ønskes udleveret.
Uanset ovenstående har enhver person, der indgår i optagelserne, som hovedregel ret til at få lov at se og få udleveret en kopi af optagelserne af vedkommende selv. Inden forevisning af optagelserne – eller udlevering af en kopi – sikres det via teknisk sløring, at der ikke optræder andre genkendelige personer på optagelserne.

Sletning

Optagelser fra tv-overvågning skal slettes senest 30 dage efter, at de er optaget, jf. dog nedenfor.
Optagelser slettes ikke, hvis en optagelse skal bruges i en konkret sag – fx hvis optagelser eller billeder skal bruges som dokumentation i en erstatningssag. I så fald opbevares optagelserne af den person, tvisten drejer sig om (men ikke af andre personer), og der sker underretning af den pågældende om opbevaringen inden for 30 dage.

På anmodning udleveres en kopi af optagelsen til den pågældende.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelseslovgivningen nogle rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger.
Du har i den forbindelse ret til at: 

  • anmode om at få indsigt i, hvilke oplysninger om dig, vi har indsamlet (se databeskyttelsesforordningens artikel 15)
  • anmode om, at vi berigtiger de personoplysninger, vi behandler om dig (se databeskyttelsesforordningens artikel 16)
  • anmode om, at vi sletter de personoplysninger, vi behandler om dig (se databeskyttelsesforordningens artikel 17)
  • anmode om, at vi begrænser vores behandling af dine personoplysninger (se databeskyttelsesforordningens artikel 18)
  • gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger (se databeskyttelsesforordningens artikel 21)

Du kan læse mere om databeskyttelseslovgivningen og dine rettigheder på Datatilsynets hjemmeside datatilsynet.dk.

Du har ret til at klage til os over behandlingen af dine personoplysninger, og hvis du ikke er enig i vores håndtering af sagen, kan du klage over os til Datatilsynet.

Datatilsynets kontaktoplysninger er:
Datatilsynet
Borgergade 28, 5
1300 København K
Tlf. 33193200
E-mail: dt@datatilsynet.dk

Se hvordan du kontakter BO-VEST