Hvis du skal genhuses modtager du efter sommerferien et skema, hvor du skal tilkendegive hvilken genhusningsbolig du ønsker.
BO-VEST forsøger så vidt muligt, at opfylde dine ønsker til den bolig du skal genhuses i. Du har ret til en tilsvarende bolig, og indskuddet fra din nuværende bolig overflyttes til den nye bolig. Dog kan der blive behov for justering af allerede indbetalte indskud, hvis man ønsker at flytte til en dyrere eller billigere bolig.
Du skal ikke selv betale for dine flytteomkostninger ifm. genhusningen. Flytningen betales af byggesagen.
Du kan læse mere om dine generelle rettigheder ved genhusning i folderen, der kan downloades i boksen her på siden.