Du kan som ægtefælle eller samlever overtage et lejemål. Det er muligt i tilfælde af dødsfald, samlivsophør eller skilsmisse. En ægtefælle/samlever også kan overtage et lejemål, hvis den anden part flytter i ældrebolig, beskyttet bolig, på plejehjem.
Hvis du ikke står på kontrakten, og din ægtefælle afgår ved døden, skal du sende en kopi af vielsesattesten samt dødsattesten til Boliggruppen, BO-VEST for at kunne forsætte lejemålet.
Hvis du er samlever, skal du sende en Bopælssamling samt dødsattesten. Du skal have haft fælleshusstand i minimum 2 år for at kunne forsætte lejemålet. Bopælssamlingen kan købes på folkeregisteret.
Skilsmisse og samlivsophør
I tilfælde af samlivsophør, hvor begge står på kontrakten, skal der sendes et brev eller en mail til boliggruppen@bo-vest.dk, hvor det oplyses, hvem der skal blive boende i lejemålet.
I tilfælde af skilsmisse vil lejemålet blive overdraget til den person, som Statsforvaltningen skriver på skilsmissebevillingen skal forsætte lejemålet. Skilsmissebevillingen skal sendes til BO-VEST.
Brug for et møde?
Kontakt os, hvis du har brug for et personligt møde