Ejendomsmester til Bo-Vita – Den grønne trekant

Kunne du tænke dig at få medansvar for den daglige drift i et job med stor kontakt til beboere og beboerdemokrati? Hos os får du gode kolleger, høj faglighed og engagement samt afvekslende arbejdsopgaver.

Velkommen til BO-VEST
Din nye arbejdsplads i Bo-Vita er i vores afdelinger i Den Grønne Trekant, hvor du bliver en del af et team bestående af 1 ejendomsleder, 1 ejendomsmester, 10 ejendomsfunktionærer og en driftssekretær. 
Ejendomskontoret servicerer ca.1400 lejemål. 
Stemningen er altid god, og vi kan godt have det sjovt, mens vi arbejder koncentreret og effektivt.

Du sikrer et højt kvalitetsniveau
Som ejendomsmester har du medansvaret for den daglige drift i samarbejde med driftslederen, som du refererer til. Du sørger for, at afdelingen leverer et højt kvalitetsniveau i udførelsen af arbejdsopgaverne, og du sikrer et godt arbejdsmiljø. På baggrund af dine kompetencer og personlighed formår du at vinde tillid blandt kolleger, beboere og beboerdemokrati. 


Ejendomsmesteren er boligafdelingens ansigt udadtil med det primære ansvar for kommunikation med offentlige myndigheder og beboere. Det stiller store krav til dine evner til at kommunikere med og skabe relationer blandt den enkelte beboer, beboerdemokratiet og de mange samarbejdspartnere. En væsentlig opgave er at bevare overblikket over beboerhenvendelser, så opgaverne udføres og beboerne løbende får en status på opgaveudførelsen. 


Herudover omfatter dine opgaver:
•Kommunikation med offentlige myndigheder og samarbejdspartnere
•Kvalitetssikring og dokumentation
•Tilsyn med ejendommenes drift af ude- og indearealer
•Deltagelse i syn af boliger og reparationer i lejemål
•Rekvirering af håndværkere 
•Budgetlægning i samarbejde med driftslederen
•Deltagelse i byggemøder
•Daglig kontortid 


Du finder løsninger i en travl hverdag
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er en fordel, hvis du har en teknisk baggrund. Til gengæld er det et krav, at du har brancheerfaring og er fortrolig med Office-pakken.


Samtidig lægger vi vægt på følgende egenskaber:
•Du er respektfuld, rummelig og tolerant overfor vores mange forskellige beboere
•Kvalitetsbevidst og fleksibel i opgaveudførelsen, og du får opgaverne afsluttet
•Kan håndtere administrative opgaver 
•God til at planlægge og strukturere arbejdet for dig selv og andre

Lyder det som noget for dig?
Vi tilbyder dig et spændende og selvstændigt job med en attraktiv lønpakke efter overenskomst mellem ESL og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks Almene Boliger samt lokalaftale.
Herudover tilbyder vi gode personaleforhold med bl.a. muligheder for faglig og personlig udvikling, sundhedsforsikring samt personale- og kunstforening.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer ekskl. frokost.

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ejendomsleder Kim Askjær tlf. 6190 0630, e-mail: kia@bo-vita.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er fredag den 26. juli 2024 - samtaler afholdes løbende. 

Bo-Vita ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside bo-vita.dk.

Bo-Vita er en almen boligorganisation, der blev stiftet i 1951. Vi udlejer 5.800 almene boliger fordelt på 60 boligafdelinger, der ligger i København, Brønshøj, Valby, Vanløse, Hellerup og Ringsted. Vi tilbyder familie-, ungdoms- og ældreboliger, seniorbofællesskaber og medejerboliger. Vores boligorganisation drives i et samarbejde med BO-VEST omkring udlejning, HR og økonomi. Læs mere på bo-vita.dk.

Søg jobbet