Driftssekretærer søges til Bo-Vita
Er administration din nøglekompetence? Vil du være med til at sikre en smidig drift og effektiv kommunikation mellem ledelse, medarbejdere og beboere? Og motiveres du af at sikre en professionel og effektiv service i håndtering af beboerhenvendelser? Hvis du kan svare ja til dette, er du måske vores nye kollega til en stilling som driftssekretær på vores ejendomskontor i team Akacieparken i Valby.

Velkommen til Bo-Vita
Team Akacieparken består af i alt 620 lejemål fordelt på 520 i Valby og 100 i Vanløse.  Du får masser af gode kolleger, en ejendomsleder som du refererer til, en ejendomsmester, en førstemand og fem ejendomsfunktionærer. Hos os er stemningen altid god, og vi kan godt have det sjovt, mens vi arbejder koncentreret og effektivt.

Du yder administrativ support til ejendomsledere og driftsteam
Herudover vil dine primære opgaver være:

•Koordinering og planlægning af møder, herunder forberedelse af dagsordener og referater.
•Assistance i vedligeholdelses- og renoveringsprojekter, herunder koordinering med håndværkere og opfølgning på arbejdsopgaver.
•Opdatering og vedligeholdelse af beboerinformationer og dokumenter i vores systemer.
•Udarbejdelse og distribution af kommunikation til beboerne, inklusive nyhedsbreve og informationsmateriale.
•Tilkalde håndværkere og godkende fakturaer.
•Indkalde til ind- og udflytningssyn.
•Deltage i afdelingsmøder og afdelingstjek.

Udførslen af dine opgaver kommer til at ske i tæt samarbejde med ejendomslederen og det øvrige driftskontor.

Hvem leder vi efter
Du må gerne have erfaring inden for en lignende administrativ funktion og have en relevant uddannelse eller praktisk erfaring. Derudover er du:


•God til at prioritere, strukturere og organisere dine arbejdsopgaver.
•Initiativrig, selvstændig, serviceminded og omhyggelig.
•God til at samarbejde og kommunikere både på skrift og mundtligt.
•En erfaren bruger af Word og Excel. 
•Måske erfaren inden for den almene sektor og kender af UNIK Bolig 4.

Praktiske oplysninger
Vi tilbyder gode arbejdsforhold, udviklingsmuligheder, pension og sundhedssikring med en arbejdstid på 37 timer om ugen inkl. betalt frokost. Ansættelsesforholdet er omfattet af Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat og HK Handel med tilhørende særbestemmelser samt lokalaftale.


Ansøgning
Send din ansøgning via linket nederst på siden med relevante bilag senest søndag den 24. november 2024. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er snarest muligt. 

Alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund mv. opfordres til at søge stillingen.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftscenterchef Liselotte Hvidt på 61 90 06 72.

Behandling af persondata

Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside bo-vita.dk.

Bo-Vita er en almen boligorganisation, der blev stiftet i 1951. Vi udlejer 5.800 almene boliger fordelt på 60 boligafdelinger, der ligger i København, Brønshøj, Valby, Vanløse, Hellerup og Ringsted. Vi tilbyder familie-, ungdoms- og ældreboliger, seniorbofællesskaber og medejerboliger. Vores boligorganisation drives i et samarbejde med BO-VEST omkring udlejning, HR og økonomi. Læs mere på bo-vita.dk.


Søg jobbet