Caféleder til beboercaféen i T13-HUSET – dit beboerhus
Kan du lide at lave mad, også til mange? Trives du med servicering af beboere og har du pædagogisk forståelse og lyst til at arbejde med mennesker? Hvis ja, så er du måske vores nye caféleder.
Velkommen til Boligselskabet Tranemosegård
Din nye arbejdsplads bliver i T13-Huset – dit beboerhus, som er et aktivitetshus for vores beboere. T13-HUSET er beliggende i boligafdelingen Silergården (T13) som er Brøndby Strands største boligafdeling med ca. 1000 lejemål. I dagligdagen vil du være leder for et team, der foruden dig, vil bestå af yderligere én fuldtidsmedarbejdere og to deltidsmedarbejdere. Stillingerne er p.t. vakante og besættelse af disse vil ske i samarbejde med dig.
I perioder vil teamet udvides med ca. 5 kollegaer i aktivering fra Brøndby Kommune. Herudover vil der være en del samarbejde med afdelingens aktivitetskoordinator, som står for afdelingens sociale arrangementer. Du vil referere til ejendomslederen.
Du styrer og fordeler opgaverne i køkkenet og beboercaféen i samarbejde med dine kolleger.
Som caféleder vil du være ansvarlig for:
•Tovholder på den daglige administration, herunder være ansvarlig for budget, regnskab og indkøb.
•Udarbejdelse af vagtplaner.
•Sikre overholdelse af myndighedskrav.
•Planlæggelse og gennemførelse af beboerarrangementer i samarbejde med kollegaer, afdelingsbestyrelse og aktivitetskoordinator.
•Sikre samarbejde med Brøndby Kommune.
•Planlæggelse af næste måneds menuer i samarbejde med kollegaerne.
Herudover vil din hverdag bestå af følgende:
•Madlavning.
•Servering og oprydning.
•Diverse ad hoc-opgaver.
•En arbejdsdag bestående af dag- og aftenvagter.
Du har et godt overblik og erfaring med madlavning
Vi lægger også vægt på, at du har:
•Hygiejnebevis.
•Relevant erfaring fra lignende stilling.
•Sans for æstetik ved servering.
•IT-kundskaber på brugerniveau.
•Kan omgås og samarbejde med mange forskellige typer personer.
Hos os får du
•Godt kollegaskab.
•En alsidig hverdag.
•Løn efter kvalifikationer.
•Mulighed for faglig og personlig udvikling.
Det praktiske
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. Beboercaféen har åbent mandag til fredag fra kl. 9.00- kl. 20.00 samt én fredag om måneden fra kl. 09.00 – kl. 22.00 og én søndag om måneden med enten brunch eller frokost. Der er tale om skiftende arbejdstider med både dag- og aftenvagter samt weekendvagter i forbindelse med afholdelse af forskellige beboerarrangementer.
Kontakt
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte ejendomsleder Helle Bjerre Reinholdt på tlf. 60352860.
Ansøgning
Send din ansøgning via linket med relevante bilag senest søndag den 19. januar 2025. Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning snarest muligt. Alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I ansættelsesprocessen indhenter vi egne oplyste referencer fx fra tidligere arbejdsgivere, samarbejdspartnere o.l.
Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside bo-vest.dk under persondatapolitik/behandling af personoplysninger ved rekruttering og ansættelse.