Ejendomsfunktionær med flair for grønne områder til Tranemosegård, Maglelund
Har du erfaring med grønt arbejde? Kan du holde grønne områder i velholdt stand og vil du være en del af en virksomhed, der arbejder hen imod en 4 dages arbejdsuge med fuld løn? Hvis du kan svare ja til dette, så er chancen her.  

Velkommen til Tranemosegård

Din nye arbejdsplads bliver i Maglelund i Brøndby Strand. Afdelingen består af 376 etageboliger fordelt på 2 etager. Afdelingen er et murstensbyggeri fra 50’erne og beliggende i et indbydende grønt område.

Du får 5 gode kolleger og du bliver en del af et solidt sammenhold, her er god stemning, og vi kan godt have det sjovt, mens vi arbejder koncentreret og effektivt.  Hos os får du masser af frisk luft, glade kolleger og afvekslende opgaver.

Du refererer til driftslederen, og den fysiske placering vil være på ejendomskontoret i afdelingen.

Du sørger for at holde vores grønne områder, samt ren- og vedligeholdelsen af disse

Som ejendomsfunktionær har du medansvaret for den daglige udførsel af de arbejdsopgaver, der udøves af driften i forhold til pasning og vedligeholdelse i afdelingen samt betjening af afdelingens beboere. 
Det forventes, at du sammen med de øvrige medarbejdere deltager i:


•Renholdelse og pasning af udearealer.
•Snerydning og glatførebekæmpelse.
•Affaldshåndtering.
•Beskæring.
•Mindre anlægsopgaver.
•Beboer service i mindre omfang.


Du brænder for at servicere beboere og arbejde ude
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi lægger vægt på følgende:

•Du har overblik, er initiativrig og har gode samarbejdsevner.
•Kan arbejde selvstændigt og i teams.
•Er hjælpsom og serviceminded og sætter beboeren i centrum.
•Kan formulere dig på dansk i skrift og tale.

Det praktiske
Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer ekskl. frokost. Vi arbejder hen imod en 4 dages arbejdsuge på 30 timer til fuld løn. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem ESL og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL-Danmarks Almene Boliger samt tilhørende lokalaftale. 

Kontakt
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte ejendomsmester Morten Gullaksen på telefon 60 35 28 05.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket med relevante bilag senest mandag den 10. februar2025. Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning snarest muligt. Alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 

I ansættelsesprocessen indhenter vi egne oplyste referencer fx fra tidligere arbejdsgivere, samarbejdspartnere o.l.


Behandling af persondata

Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside bo-vest.dk.  



Søg jobbet