Ejendomsfunktionær til BO-VEST – 4 Syd og 4 Række
Har du skruet hænderne godt på og kan du vedligeholde de grønne områder? Kan du lide masser af frisk luft, glade kolleger og afvekslende opgaver? Hvis du kan svare ja til dette, så er du måske vores nye kollega.
Velkommen til BO-VEST
Din nye arbejdsplads bliver i driftssamarbejdet mellem afdelingerne VA 4 Syd og VA 4 Række, som er beliggende i Albertslund Syd tæt på Albertslund Centret og S-togstationen. Afdelingerne har henholdsvis 291 gårdhuse og 280 rækkehuse alle med egne haver som beboerne selv passer. Bebyggelserne har store grønne fællesområder, stisystemer og p-pladser, og hver afdeling har også et stort beboerhus med mange aktiviteter. Disse beboerhuse udlejes også til bebeboerne til fester ol. Der findes lege- og opholdsarealer i de grønne arealer omkring boligerne.
Du får 10 gode kolleger, hvoraf 3-5 udgør det grønne team, som udfører arbejde udendørs i afdelingernes områder, og 2-4 udgør det blå team, som laver beboerservice. Her er god stemning, og vi kan godt have det sjovt, mens vi arbejder koncentreret og effektivt. Du bliver en del af et solidt sammenhold, hvor tonen somme tider er rå, men altid kærlig.
Du sørger for ren- og vedligeholdelsen
Som ejendomsfunktionær har du medansvaret for den daglige udførsel af de arbejdsopgaver, der udøves af driften i forhold til pasning og vedligeholdelse i afdelingen samt betjening af afdelingens beboere og håndværkere. Du skal sammen med de øvrige medarbejdere deltage i:
•Renholdelse og pasning af udearealer
•Reparationer og udskiftninger i lejemål
•Vedligeholdelse af afdelingens legepladser, maskinpark mm.
•Snerydning og glatførebekæmpelse
•Affaldshåndtering.
Du brænder for at arbejde ude og servicere beboere
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund. Herudover har du:
•Overblik, er initiativrig og har gode samarbejdsevner
•Kan arbejde selvstændigt og i teams
•Lyst til at løse vedligeholdelsesopgaver fx skift af armaturer og radiatorventiler
•Er hjælpsom og serviceminded og sætter beboeren i centrum
•Kan formulere dig i skrift og tale.
Det praktiske
Den ugentlige arbejdstid er i øjeblikket på 37 timer ekskl. frokost, og vi arbejder hen imod en 4 dages arbejdsuge på 30 timer til fuld løn.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem ESL og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL-Danmarks Almene Boliger samt tilhørende lokalaftale.
Kontakt
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte ejendomsleder Gerd Wegener på telefon 60 35 26 76.
Ansøgning
Send din ansøgning via linket med relevante bilag senest den 23. marts 2025. Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning snarest muligt. Alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I ansættelsesprocessen indhenter vi egne oplyste referencer fx fra tidligere arbejdsgivere, samarbejdspartnere o.l.
Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside bo-vest.dk under persondata-politik/behandling af personoplysninger ved rekruttering og ansættelse.
BO-VEST er en almen boligadministrationsorganisation, der omfatter Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab, Tranemosegård og Bo-Vita. Vi er et stærkt fællesskab i Hovedstadsområdet med over 16.000 boliger i Albertslund, Brøndby, Greve, Ishøj, København og Ringsted. BO-VEST administrerer også Antenneforeningen af 1986, der sikrer billigt og stabilt TV, internet og telefoni til foreningens 20.000 medlemmer.