”Forberedelserne til Galgebakkens helhedsplan startede i det forrige århundrede, og vejen har været brolagt med forhindringer, som har stillet høje krav til vores rådgiveres faglighed og kreativitet samt udfordret beboerdemokratiets sammenhængskraft.

Beboernes engagement har sat markante og tydelige aftryk på det endelige resultat. Men nu er vi hér. Og jeg glæder mig. Over de næste 4 år vil renoveringsarbejdet forvandle Galgebakken med en tiltrængt modernisering og fremtidssikring, som vil gøre de mere end 600 boliger til et attraktivt område for både eksisterende og kommende beboere”, siger beboer i Galgebakken Jens Ellesøe Olsen, der også sidder i Galgebakkens Afdelingsbestyrelse.

Hvad skal der ske i Galgebakken?

Boligerne i Galgebakken skal totalrenoveres. Budgettet lyder på 1,55 milliarder kroner og forventes at vare fra i dag og frem til august 2025.
Mens boligerne bliver renoveret, bliver beboere genhuset i lokalområdet. Og når beboerne vender hjem, kan de glæde sig til en nyrenoveret bolig med ny isolering, nye vinduer og døre, ventilationsanlæg, nye gulve med gulvvarme, nyt køkken og nyt badeværelse.

”Det er en kæmpe renovering, som jeg glæder mig rigtig meget til”, fortæller seniorprojektleder hos BO-VEST Kristian Overby.

Fakta om renoveringen

688 boliger skal totalrenoveres
Budget: 1,5 milliarder kroner
Renoveringen startede i januar 2022 og forventes at være færdig til august 2025
Helhedsplanen medfører en huslejestigning på 17%, men beboerne kan se frem til en markant besparelse på varmeregningen
Beboerne har selv vedtaget helhedsplanen med et overvejende. flertal flertal

De første beboere er allerede genhuset og forventes at flytte ind i deres nyrenoverede boliger til august 2022.